Velkommen hos Vuggestuen Bamsehuset
Kære forældre,
Hjertelig tillykke med jeres lille guldklump. Hvis I ønsker en vuggestueplads, med en tryg, omsorgsfuld og udviklende hverdag og med engagerede, nærværende og anerkendende voksne, er vi måske noget for jer og jeres barn. I er velkomne til at besøge os og høre mere om, hvad vi kan tilbyde.
Ring eller skriv og vi kan aftale nærmere om tidspunkt.
Vuggestuen Bamsehuset er en privatinstitution oprettet efter dagtilbudslovens §20. Vuggestuen ejes af Ulla Christensen, som har drevet Bamsehuset siden 1. februar 1993. Vuggestuen er normeret til 20 børn i alderen 24 uger til børnehavestart. Der kan i perioder optages op til 22 børn.