Sygdom, raskmelding, medicingivning og fridage

  • Send ikke barnet sløjt eller sygt afsted. Barnet skal kunne følge en normal hverdag i vuggestuen.
  • Når barnet har været rask i minimum 24 timer, må barnet atter komme i vuggestuen
  • Hold en feberfri dag derhjemme, dette mindsker risikoen for ny sygdom.
  • Mindst 1 døgn fri for opkast eller diarre før barnet igen modtages i vuggestuen.
  • Ringes dit barn hjem grundet sygdom skal det raskmeldes inden det møder op i vuggestuen igen. 
  • Giv os en raskmelding inden kl.15, dagen før dit barn kommer igen. 

Og hav denne sætning i baghovedet, hvis du er i tvivl om dit barn er frisk nok til at komme afsted: “Hellere en dag for meget end en dag for lidt for alles skyld” 

 

Medicingivning:

Personalet er ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Derfor bør medicingivning i vuggestuen begrænses mest muligt. Når barnet efter akut smitsom sygdom kommer igen i vuggestuen, skal evt. medicingivning gives på tidspunkter udenfor institutionstiden. Ved kronisk eller længerevarende sygdomme kan det være nødvendigt at give medicin i vuggestuen, hvis det er lægeordineret til helt bestemte tidspunkter.  

I de tilfælde, hvor en mere grundig instruktion om medicingivning er nødvendig, vil leder bede forældrene om skriftlig instruktion til information af medicingivningen til personalet.  

Vi henviser udover dette til sundhedsstyrelsens retningslinjer om smitsomme sygdomme hos børn og medicingivning i dagtilbud.

Smitsomme sygdomme hos børn

Retningslinjer for medicingivning i dagtilbud

 

 

Fridage:

Holder dit barn en fridag, meddeles dette på Famly, så hurtigt som muligt, dog senest kl. 7 på dagen. Vi regulerer vores ressourcer efter antallet af børn. 

Kontakt os